MOSAISK NORDRE BEGRAVELSESPLADS, 1649-1886

Den 5. september 1693 forlod den unge jøde, David Israel, de levendes skare i København. Normalt blev menighedens døde transporteret til den jødiske begravelsesplads i Altona, men denne gang gik noget galt. Københavns magistrat tillod derfor, at David Israel blev begravet uden for byens volde.

På sigt var det desuden uholdbart at transportere de døde hele vejen til Altona. Ifølge jødisk tradition skal afdøde helst begraves inden for 24 timer. Af den grund fik den jødiske menighed i København tilladelse til at anlægge deres egen begravelsesplads i 1694.

Jordloddet, hvor David Israel lå begravet, blev således erhvervet, og det blev begyndelsen på Mosaisk Nordre Begravelsesplads. Omkring 5.550 jøder er begravet her, og alle ligger de med fødderne vendt mod Jerusalem. I jødedommen er der tillige skik for evig gravfred, så David Israels grav og gravsten står derfor endnu.

Gravstenene på Mosaisk Nordre Begravelsesplads er et studie i jødernes gradvise integration. Eksempelvis er de ældre gravsten, såsom David Israels, meget lig dem i Altona. Med tiden får disse dog et mere dansk-jødisk islæt. Hebraisk og dansk blandes, og gravstenenes udtryk og symbolik inspireres af det omkringliggende samfund.

I dag er Mosaisk Nordre Begravelsesplads placeret i hjertet af Indre Nørrebro. Urbaniseringen tog imidlertid først fart efter sløjfningen af byens volde i 1850’erne. Begravelsespladsen var inden da udvidet otte gange, sidst i 1851. Herefter blev pladsen for trang, og i 1886 blev den nye Mosaisk Vestre Begravelsesplads taget i brug.

Sidste begravelse på Mosaisk Nordre Begravelsesplads var i 1967.

Foto: Gravstenene vidner om jødernes integrationsproces i København. Foto: Mikkel Arnfred.