DE BRITISKE SOLDATERGRAVE

I årene 1918-1920 raserede den spanske syge en verden, der i forvejen lå i smuldrende ruiner. Influenzapandemien efterlod omkring 50 millioner døde og var dermed mere dødelig end 1. verdenskrig, der var løbet forud.

Selvom Danmark slap forholdsvist nådigt gennem pandemien, døde tusinder. Blandt de døde var flere soldater fra den britiske hær, der ellers havde overlevet krigen i tysk krigsfangeskab og nu var på vej hjem til deres nærmeste efter våbenstilstanden.

De tidligere krigsfanger opholdt sig i Danmark, da landet fungerede som et humanitært transitland. Situationen i Tyskland havde længe været desperat grundet briternes blokade, og mange af de engang så raske unge mænd var blevet afkræftet i fangelejrene.

I Danmark kunne soldaterne komme til hægterne, inden de blev udskibet. Det var dog ikke alle, der forlod landet. De svækkede soldater var sårbare over for den spanske syge, og sort uheld ville, at nogle overlevede krigens gru, men ikke turen hjem.

På Vestre Kirkegård ligger 19 soldater fra den britiske hær begravet. Hovedparten af disse ulykkelige skæbner bukkede under for pandemien, men ikke alle. Den indiske soldat, Bhader Khan, døde af et slagtilfælde 5.000 km. fra hans landsby i Punjab.

Khans begravelse voldte myndigheder problemer, da han var muslim, og hvordan skulle de egentlig begraves? Begravelsen blev dog gennemført efter konsultation med en dansk officer, der var kyndig inden for islam. Undervejs læste præsten op fra Koranen, hvilket afledte et par fortørnede læserbreve i Kristeligt Dagblad grundet Folkekirkens såkaldte frisind.

Khans gravsted er sandsynligvis det ældst bevarede muslimske gravsted i Danmark.

Foto: Ikke alle vendte hjem efter våbenstilstanden. Mikkel Arnfred.