DA GÆSTEARBEJDERNE KOM TIL DANMARK

I 1960’erne var der gang i den danske økonomi. Der var fuld beskæftigelse, og selvom flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, var der fortsat mangel på arbejdskraft i industrien. Som andre steder i Vesteuropa blev det derfor besluttet at åbne op for arbejdsmigration til Danmark. Hovedparten af arbejdsmigranterne kom fra Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet, og de blev kendt som gæste- eller fremmedarbejdere.

Den økonomiske højkonjunktur kollapsede imidlertid i forbindelse med oliekrisen 1973, og mange af gæstearbejderne mistede deres job på fabrikkerne. Samme år blev der indført et indvandrerstop. Nogle rejste hjem, andre blev, og indvandringen fortsatte gennem familiesammenføring.

Gæstearbejderne blev dermed til indvandrere, og en stor del heraf kom fra muslimske lande. Med sig bragte de fremmede kulturer og traditioner, herunder muslimske begravelsestraditioner. Der var dog ingen muslimske begravelsespladser i Danmark. Derfor blev den første muslimske begravelsesafdeling i landet etableret på Vestre Kirkegård i 1975.

Fra 1975-2015 er der begravet 1.123 voksne og 1.219 børn på de muslimske afdelinger på Vestre Kirkegård. Andelen af børnebegravelser er høj, men det skyldes blandt andet, at børn begraves lokalt for at være tæt på familien.

Blandt de ældre generationer har der omvendt været tradition for at blive fløjet tilbage til udvandringslandet for at blive begravet der. Det gælder særligt tyrkerne. Det er dog en tradition som forventes at ændre sig i takt med, at de ældre generationer dør ud. Samtidig har det danske samfund udviklet sig, hvilket eksempelvis afspejler sig i, at den første muslimske begravelsesplads blev indviet i Brøndby i 2006.

Foto: Nye omgivelser. Uwe Bødewadt.