DE RUSSISKE JØDER

Immigration fra øst

I årene 1904-1917 udvandrede mere end 700.000 jøder fra Rusland begrund af forfølgelser, diskrimination og fattigdom. Mange af disse drømte om at immigrere til USA, men nogle bosatte sig i København, fordi deres økonomiske midler ikke rakte til længere. På mange måder adskilte denne nyankomne gruppe af jøder sig betydeligt fra de danske, assimilerede, velhavende jøder, både hvad angik udseende, sprog, trospraksis og social status.

De russisk-ortodokse jøder gjorde sig bemærket i bybilledet med deres karakteristiske klædedragt med langt stort kaftan, ”peyes” (ørelokker) og sort hat. Dertil talte de også jiddisch, i modsætning til de danske jøder, som typisk kun talte dansk. I en artikel fra Politiken den 7. september, 1913, beskrives de russiske jøder således: ”Hovedmassen er nok skikkelige Mennesker. De er blot meget fattige og i aandelig og legemlig kultur langt tilbage. Deres moralske Niveau er ikke paa højde med vort (…)”.

 

Russiske krigsflygtninge

Første Verdenskrigs blodige gang rystede verden i sin grundvold. Det over 300 år gamle Romanovdynasti kollapsede i 1917 og revolution og borgerkrig fortærede sine børn. Millioner af russere døde, og den tidligere zar Nikolaj II blev henrettet sammen med sin nærmeste familie. Grusomhederne skabte en flodbølge af russiske flygtninge, hvoraf nogle søgte sikkerhed i Danmark.

Blandt dem var enkekejserinde Marija Fjodorovna, der var mor til den afdøde Nikolaj II. Marija Fjodorovna var i virkeligheden døbt Dagmar, og hun var datter af Christian IX af Danmark. I forbindelse med sit ægteskab til zar Aleksander III havde hun taget navneforandring, og var konverteret til den russisk-ortodokse tro. Enkekejserinden blev et samlingspunkt for de russiske flygtninge i Danmark, der primært bestod af zar-tro officerer og forretningsfolk. Flere rejste med tiden videre, og kun omkring 2000 russere forblev i Danmark. Alligevel formåede de at skabe et russisk samfund i København, og særligt den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij Kirke i Bredgade blev et naturligt mødested.