JOB GENNEM HVERVNING OG NETVÆRK

I 1960erne foregik rekrutteringen af udenlandske arbejdere ofte gennem arbejdernes egen familie eller venner. Fremmedarbejderbladet – en avis for udenlandske industriarbejdere i begyndelsen af 1970erne – bragte i 1973 en artikel om rekruttering. Her udtalte tre danske virksomheder, at de lod deres udenlandske arbejdere hver udpege en bekendt, når de skulle udvide antallet af gæstearbejdere. På den måde mente de at sikre sig pålidelig arbejdskraft.

En undersøgelse foretaget af LO i 2009 blandt polske arbejdere viste, at rekrutteringen af arbejdskraft gennem familie og venner stadig i det 21. århundrede var fremherskende. Halvdelen af de 500 interviewede svarede, at de var blevet kontaktet af familie eller venner og tilbudt det job, de nu havde i Danmark, mens kun 5% var blevet kontaktet af et professionelt rekrutteringsbureau.

I september 2007 skabte et initiativ fra Beskæftigelsesministeriet debat om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. En jobbus med repræsentanter fra danske virksomheder, Dansk Industri og fagbevægelsen FOA kørte i 14 dage rundt i det nordøstlige Tyskland og det nordlige Polen, hvor arbejdsløsheden var omkring 20%.

Bussen var et projekt, støttet af EU-kommissionen, og skulle rekruttere arbejdskraft til Danmark indenfor en række specifikke fag som chauffører, metalarbejdere, svejsere, smede, mekanikere, industriarbejdere, slagtere og lagerarbejdere.

Kritikere fremhævede, at man derved hvervede arbejdskraft, der var nødvendig for Polens fremtidige udvikling, mens fortalere mente, at de rekrutterede arbejdere var en vigtig forudsætning for fortsat dansk vækst. Beskæftigelsesministeriet havde planlagt en tilsvarende jobmesse på en flodbåd på Donau fra Wien og Bratislava til Rumænien. Økonomisk krise og et pludseligt fald i efterspørgslen på arbejdskraft i Danmark forårsagede dog, at planen aldrig blev ført ud i livet.