LØRDAGSSYLER

Håndarbejdsprojekt på tværs kulturer

 

Udvalgte lørdage i efteråret, byder Immigrantmuseet og DOF Furesø indenfor i projektet ”Lørdagssysler.” Her mødes kvinder på tværs af kulturer om en fælles interesse for håndarbejde. Det er designer og underviser Henriette Rolf Larssen, der er primus motor og kvinden bag projektet. Henriette driver firmaet Design Vanilie og har gennem en årrække drevet flere projekter med håndarbejdet som integrationsformat. Her mødes kvinder med anden herkomst end dansk og kvinder med rødder i Danmark på tværs over deres fælles interesse for syning, hækling, strik m.m. Henriette siger selv om projektet ”Jeg tager udgangspunkt i håndarbejdet og blander kvinder og deres forskellige kunnen. Hvis man er vild med håndarbejde betyder det ikke noget hvem man er og hvor man kommer fra. Hænderne har et fælles sprog og passionen for håndarbejde skaber et fællesskab, hvor alle får udvidet deres horisont og lærer af hinanden. ”  Med møderne følger udveksling af teknikker og nysgerrighed for andre mennesker. Og Henriette slutter ”Det er vigtigt at mesterlæren og håndværket ikke forsvinder.”

Henriette Rolf Larssens kvindeprojekter har indtil videre ført til workshops, udstillinger, modeshows og faste værksteder, heriblandt Igne:Oya i Tingbjerg, der i en unik kombination af håndværk og design har udviklet sig til at værkstedet i dag sælger deres færdige arbejder til designvirksomheder og mindre modebutikker bl.a. i Paris.

Indtil videre har Henriette samarbejdet og afholdt projekter i Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Birkerød, Hørsholm og Allerød. Også Arbejdermuseet og Nationalmuseet har haft glæde af hendes smittende personlighed og kunnen, og nu har Immigrantmuseet og DOF Furesø åbnet dørene i et fælles samarbejde. På de udvalgte lørdage inviteres alle interessede til at deltage med egne ”nørklerier” til et par timers samvær. Fra gang til gang inviteres en kapacitet indenfor håndarbejde, der med et inspirationsoplæg sætter dagen i gang – herefter er der fri ”leg”, hvor Henriette Rolf Larssen igangsætter og binder dagen sammen. a

Gæsteoplægsholdere indtil nu bl.a. været:

  • Lone de Hemmer, tidl. inspektør på Kunstindustrimuseet om lommetørklædets kulturhistorie
  • Susanne Lervad fra Textilforskningsinstitutet om vævning og familiers vævehistorie
  • Katrine Gudmundsson, brodøse på Nationalmuseet med oplæg om guldbroderi
  • Bente Marquard Jensen, strikker, om STRIK

KOM OG VÆR MED!

Læg vejen forbi til et par uformelle timer om teknikker og traditioner for håndarbejde forskellige steder i verden og få nye bekendtskaber. Medbring gerne dit strikketøj, hækletøj eller broderi. Du er velkommen til at dukke op én eller flere lørdage på museet. Vi følger alle anbefalinger i forhold til Covid-19. Adressen er Stavnsholtvej 3, 3520 Farum og museet ligger inde i Farum Kulturhus. Vil du vide mere, så skriv til:

hrl@webnetmail.dk.

Kommende Lørdagssysler

  • Lørdag d. 10 oktober 2020 kl. 11-14
  • Lørdag d. 7. november 2020 kl. 11-14

Nedenfor kan du se lidt stemningsbilleder fra dagene.