MiClue

MiClue er et forskningssamarbejde mellem Immigrantmuseet, Det Danske Udvandrerarkiv og Aalborg Universitet. Projektet beskæftiger bl.a. to ph.d.-studerende, Pernille Skovgaard Kristensen og Sahra-Josephine Hjorth. Forskningsprojektet er et komparativt studie, der undersøger forskelle og ligheder imellem indvandring og udvandring set i et historisk og nutidigt perspektiv. Imens Pernille Skovgaard Kristensen fokuserer på dansk udvandring til USA, Australien og Argentina, beskæftiger Sahra-Josephine Hjort sig med de tyrkiske arbejdsmigranter og sammenførte, som kom til Danmark i løbet af 1960’erne samt de rumænske arbejdsmigranter og studerende, som kom til landet efter 2007.

Forskningsresultaterne præsenteres bl.a. gennem særudstillingen Migrant, som åbner på Immigrantmuseet den 16. september 2017 og sidenhen i Aalborg. Herefter vandrer udstillingen videre rundt i Danmark og Europa.

Forskningsprojektet er støttet af Det Obelske Familiefond.

Du kan læse mere om MiClue på forskningsprojektets hjemmeside her.

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at benytte siden accepterer du vores brug af cookies. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk